Annonce

Annonce

Svar: Surmælksprodukter baby


8. marts 2023

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Først - der er ikke sket noget ved, at du har givet din datter tærte, som indeholder cremefraiche. Ro på :)

Det anbefales, at børn under 12 måneder tilbydes modermælk eller modermælkserstatning. De må ikke få komælk som drikkemælk af kop, men de kan fra 9 måneders alderen tilbydes en lille smule surmælksprodukt. Der gives max. ½ dl. om dagen, og det skal være yoghurt, tykmælk eller A38 af sødmælkstypen. Det vil sige surmælksprodukter, der indeholder ca. 3.5% fedt og maks. 3.5% protein.

Børn under 2 år må ikke få surmælksprodukter med højt proteinindhold, som f.eks. skyr, fromage frais, ymer, ylette og hytteost/hytteret. Man bør også begrænse surmælksprodukter, der indeholder frugt, da de ofte har et højt indhold af sukker.

I 9-12 måneders alderen kan mængden af surmælksprodukt gradvist øges fra ½ dl. til 1 dl. om dagen.

Når børn ikke må få komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning det første år, så er det, fordi komælk har et proteinindhold, der er ca. 3 gange så højt som modermælk, og et lavt jernindhold. Det er dokumenteret, at for meget protein i spædbørnealderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.

Derfor anbefales det, at du i overgangskosten laver mad med modermælk eller modermælkserstatning til din datter. Når det så er sagt, så vil hun naturligt, i takt med at hun ...


Annonce

... begynder at spise mere familiemad, godt kunne få lidt mælk via denne mad. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet: "Fra barnet begynder at spise med af familiens mad, må det gerne få sovs, kødboller, lasagne o.l., selv om der er komælk i retten". Citat Mad til små - fra mælk til familiens mad, 2020.

Jeg er med på, at I lever vegetarisk og derfor ikke spiser kødboller eller lasagne, men det er mere for at nævne, at lidt surmælksprodukt i f.eks. en tærte er okay. Det er jo ikke større mængder, som jeres datter får - og den mad, som udelukkende er til hende, skal stadig være lavet med modermælkserstatning:)

Det er vigtigt lige at nævne, at risdrik, sojadrik og havredrik ikke må bruges som fuldgyldige alternativer til komælk. De har ikke noget med mælk at gøre.

- Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt, men det kan fra 1 års alderen indgå i små mængder i madlavningen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- Risdrik frarådes helt til børn under 3 år på grund af indholdet af arsen.

- Havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler, og bør tidligst bruges efter 3 års-alderen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vej:)

Fortsat god appetit! Det lyder skønt med forskellige grøntsagstærter, det kan jeg godt forstå, at lillepigen er glad for:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce